Tror muslimer at jorden er flad?

Tror muslimer at jorden er flad? er et opslagsværk af den danske muslim Aminah Tønnsen. I bogen giver Aminah Tønnsen sit bud på svar på 100 spørgsmål om islam og korarens tekst. - Bogen kan godt læses igennem fra enden til anden, men er langt mere velegnet til opslag når du mangler svaret på et spørgsmål.

Muslimer, islam og hjernevask



Aminah Tønnsen drager flere gange i bogen nogle meget underlige konklusioner. Fx under spørgsmål 21: Hvad siger islam om dyreværn? Her står: "Slagtning af dyr til fortæring bør foregå på den for dyrene mindst smertefulde måde (-> halal-slagtning)" - Det er kun få år siden (1997 og 1999) vi i tv så hvordan en kog der blev halalslagtet meget tydeligt led meget imens blodet langsomt løb ud af dyret. Koen spjættede og gispede i sit eget dampende blod og den døende ko vendte det hvide ud af øjnene, det var meget tydeligt at det er langt mere smerteligt end den almindeligt anvendte metode i Danmark.

Senere i samme svar skriver Aminah Tønnsen at "... nedsænkning af levende krebsdyr i kogende vand,..." "... bør ej heller forekomme, idet det udsætter dyr for unødig lidelse og smerte." selvom langt de fleste ved at krebsdyr dør meget hurtigt ved denne metode.

Begge er ikke direkte svar fra koranen men Aminah Tønnsen svar på hvordan koranen skal forstås. Her når vi til et andet meget væsentligt punkt. Blot fordi man lærer bogen udenad, så kan det ikke bruges til så meget idet muslimer (som kristne, og buddhister) tolker den samme tekst forskelligt og lægger mere vægt på forskellige ting. Bogen er altså ikke en bog som giver svar på hvordan alle muslimer opfatter og forstår tingene, men hvordan Aminah Tønnesen og måske nogle andre opfatter og forstår det.

Fx. findes der højt respekterede lærde muslimer som går ind for midlertidiger ægteskaber (ikke meget længere end et samleje vare) og der findes andre som helt er modstandere af dette. Du må således ikke tro at når du kan svaret på teksten at du så ved hvad koranen og de andre hellige skrifer for muslimer siger. (kilde: De retfærdige - En islamisk stafet af Martin Krasnik).

Bogen bære tydeligt præg af at det er en "salgsbog/reklame" for islam. Mange af de spørgsmål og svar der findes i bogen er ikke interessante for andre end muslimer selv, det er ikke spørgsmål som ateister eller folk under en anden religion vil stille. Efter læsningen af bogen sidder jeg tilbage med den helt klare fornemmelse at bogen er skrevet for at Aminah Tønnsen skal være en god muslim (som omfatter at udbrede islam).

Bogen havde været langt mere interessant om det havde været en religionshistoriker som havde svaret på nogle spørgsmål. Bogen forholder sig næsten ikke krisk til noget som helst, og alle fortolkningerne er fortolket sådan at de vækker mindst mulig opstand i Danmark. I Sauidi Arabien vil mange af fortolkningerne ikke være helt anderledes.

Om en religionshistoriker havde skrevet bogen havde der muligvis været fokus på hvordan forskellige muslimske grupperinger fortolker spørgsmålene, og måske endda hvorfor de forskellige opfattelser findes.

Aminah Tønnsen er meget interesseret i kvinders forhold under islam; hvilket er tydeligt mange gange i teksten.

Forfatter: Aminah Tønnsen
Titel: Tror muslimer at jorden er flad?
Forlag: Gyldendal
Genre: islam, muslimer, religion, opslagsbog
Udgivelsesdato: 2006
Sider: 224
ISBN: 87-02-04481-1
Pris: 199 kr.

Hvad er en stafetbog?

Stafetbog.dk opfordre til genbrug af bøger, give bøgerne nyt liv når du har læst dem ved at give dem videre.

Stafetbog, en bog (oftest skønlitterær), som placeres i det offentlige rum med besked om, at den må tages med og læses med det forbehold, at den efter læsning skal placeres i det offentlige rum igen, sådan at andre kan få glæde af den.

Har du en bog (eller flere), som du er færdig med at læse, så læg den et sted hvor der kommer andre mennesker. Bogen bliver altså videre givet fra person til person, som en depeche i et stafetløb - heraf navnet: stafetbog

Gode steder at lægger bøger:
I venteværelser hos læger, fysioterapi, frisører, skadestuer, tog-, rutebil- og busstationer, i tog, på cafe, på tankstationer (dem med tank selv er lettest, der kræves der ikke tilladelse - men læg bogen i en gennemstigtig pastikpose sådan den ikke bliver våd men alligevel kan ses.

Formålet med stafetbøger er at få flere til at læse ved at at give folk en uventet positiv oplevelse ved at finde en god bog, ett sted de ikke forventede det.

Der er selvfølgelig tilladt at angive adressen: Stafetbog.dk i bøgerne, så andre kan læse mere om projektet. Det er også tilladt at bruge adressen emails til venner og på andre hjemmesider for at sprede budskabet. Desværre har Stafetbog.dk ikke noget banner til brug på hjemmesider.

Veulf af Susanne Clod Pedersen

Veulf er den anden og sidste bog i romanserien om den unge danske viking Arnulf og hans færd. Denne gange lærer vi hvad der skete efter vi brutalt forlod ham i slutningen af bog et, og selvom den første bog var fuld af begivenheder er bog to ikke mindre blottet for hændelser.

"Svend lo hårdt og spyttede efter sit skjold: ”Du kan jo ingenting! Hvem har dog lært dig det der? En gal hund?”
Vredesrødmen skyllede helt udunder neglene, og Arnulf ankrede argt øjnene i Svends: ”Hvad mener du? Du har ikke set mig gøre et eneste hug, og så er du allerede klog på, hvad jeg kan! Tag dit sværd og kom an, det ligger dig ikke for vane at tøve!”
Ingen i Midgård skulle slippe fra at tale slet om Helge!
”Godt!”
Svend pløjede fingrene gennem håret og snøftede: ”Men hvis du vil lære at snappe, må du bide det der skaberi i dig og lytte efter! Hvor har du det dog fra?”
Forbandede højsnude af en høvdingesøn!
En strubeknurren vred sig løs, og Arnulf kneb tungt åndende øjnene smalle. Jomsborg. De ypperste krigere. Svend var Bue den Digres søn, fostret af helte. Det blafrende dragebanner slog aflatter overpladsen. Vranten modvilje varilde løn for en fremstrakt hånd."



Veulf er en sværd bog at læse. Bogen springer meget rundt. Det ene øjeblik følger vi en dialog, så Arnulfs tanker og næst begivenheder, men da skiftene sker uden varsel er det ofte nødvendigt at bruge et ekstra øjeblik på at finde ud af hvor vi er.

Susanne har brugt meget tid på at skrive flot - bruge sproget sådan det lyder som dengang, men desværre har hun blandt andet også fundet på at give de mange personer i bogen flere navne, der er således flere personer i bogen som har seks navne, og hovedpersonen endnu flere. Jeg fortrød jeg ikke brugte blok og papir for at holde overblik på alle personerne.

Udover de mange navne beskriver Susanne Clod Pedersen også træning og kamp meget detaljeret og beskrivende, dette kan nok imponerer den gruppe som leger rollespil, men for historien er det ødelæggende da de meget lange scener ikke giver historien ekstra dybde; men udelukkende gør den længere. 100 sider kunne været undladt hvilket havde gjort bogen skarpere og løftet den på en langt højere plan som den fortjener, for historien er god, spændende og tankevækkende. Ikke blot kan den bruges på at forstå vikingerne og deres gerninger, men den har også et budskab til os, som lever i det 21. århundrede.

Susanne Clod Pedersen udviser stor kendskab til ase- og venetroen både dens guder og skikke. Skulle du ikke være så stærk i asetroen og støder på ting du ikke kender på forhånd er der hjælp at hente i leksikon her.

Susanne Clod Pedersen (født 1967) er uddannet solopianist og organist. Hun er organist ved Græsted kirke og underviser på Musikvidenskabeligt Institut på Københavns Universitet. Hen er gift og har fire børn i alderen tre til ti år.

Forfatter: Veulf
Titel: Susanne Clod Pedersen
Forlag: Borgen
Genre: eventyr, viking, roman, nordiske guder
Udgivelsesdato: 7. april 2006
Sider: 379
ISBN: 87-21-02781-1
Pris: 299,95 kr.

Dumhedens løvefødder - Idiosynkrasier m.m.

I Dumhedens løvefødder - Idiosynkrasier m.m. går Henrik Nordbrandt i krig imod alle de ting han ser som idiotier, hvilket omfatter ting som: islamiske, fodbold, monarkiet, cykelsport m.m. Retorikken er ofte trukket skarpt op.

Religion, sport og andet tidsspilde
Bogen er en samling af tekster hvoraf flere af dem har været trykt i aviser som Jyllands-Posten, Information og Weekend Avisen gennem de sidste otte år, men en tredjedel er skrevet i løbet af 2004 og 2005. Teksterne bygger på Henrik Nordbrandts egne oplevelser og tanker i Grækenland, Tyrkiet, Spanien, USA og Danmark.

Teksterne svinger meget i kvalitet. Enkelte af dem er så godt skrevet, at jeg får lyst til at citerer hele kapitlet, imens andre minder og malplacerede historier som burde være havnet i papirkurven i stedet for trykt; men de holder sig alle fint inden for hvad Henrik Nordbrandt kalder for idiosynkrasier; og har derfor alligevel en vis berittigelse.

“Vraget af kaptajn Georgios’ skib er endnu ikke blevet tilgængeligt for offentligheden, og hvis det stod til islamisterne, ville det heller aldrig blive det, for de hader alt anden historie end den islamiske og gør, hvad de kan for at fortrænge den. Muligvis fordi de ubevidst fornemmer, at de, hvis de turde kaste et blev ind i den virkelige historiens spejl, ville få sig selv at se som de groteske karikaturer, de er.”

Henrik Nordbrandt er både ateist og vegetar. Han afskyr tv-sport, teater, skat, jazz, kulturstøtten, og at oplæse sine egne værker, hvilket han har fårmået at skrive så meget om, at det nu har kunnet samles til en bog. Det kan lyde somom Henrik Nordbrandt er en mavesur gammel mand; men helt så enkelt er det dog ikke. Fx fortæller Henrik Nordbrandt at han godt kan lide Ankara på trods af byens huller i vejen.

"Jeg tror nemlig, at sproget dansk er selvcensurerende i en grad, som næsten igen, af nøjagtig samme årsag, gør sig klart. I hvert fald oplever jeg ofte i Danmark, at hvis man kommer med den forkerte bemærkning eller spørgsmål på det forkerte sted, bliver man enten ikke forstået, overhørt eller slet og ret ignoreret. Den meget priste danske tolerance har udviklet sig til så stort et tabu, at den næsten har ophævet sig selv.
Lad mig nævne et oplagt eksempel: Bortset fra nogle få yderliggående er næste alle danskere nogenlunde enige om, at Danmark er et demokrati. Ikke desto mindre er landet et monarki, en institution som krænker demokratiets vigtigste grundprincip: At alle mennesker principielt fødes lige. Man kan hævde, at det danske monarki fungerer ganske udmærket, at dets medlemmer er begavede, søde og rare, og at det ville være langt mere katastrofalt at have eksempelvis en Anders Fogh Rasmussen som præsident. Det er sikkert også sandt, men det ændrer intet ved princippet. Danmark er ikke et sandt demokrati, men ve dén der gør opmærksom på det! Når jeg nu og da diplomatisk fremlægger det synspunkt, at et monarki, der i Danmark i øvrigt nærmest har fået karakter af oprettet med "Se og Hør" og "Billed-Bladet" i orkestergraven, er en uværdig institution, både for publikum og for de optrædende, mødes jeg så at sige aldrig med modargumenter, men med undren eller forargelse.!

Jeg er glad for at have læst bogen; men jeg er endnu mere glad for, at det nok er første og eneste gang jeg har læst den helt. Der findes flere tekster i bogen som jeg gerne læser igen flere gange og vil citerer fra i forskellige sammenhænge, men et nok lige så stort antal er jeg blot glad for at have overstået. Samlet lander bogen midt imellem med en opfordring til at blive læst.

Forfatter: Henrik Nordbrandt
Titel: Dumhedens løvefødder - Idiosynkrasier m.m.
Forlag: Gyldendal
Genre: samfund, kultur, religion, islam, overtro
Udgivelsesdato: 3. november 2005
Sider: 216
ISBN: 87-02-04301-7
Pris: 199 kr.

De retfærdige - En islamisk stafet

Martin Krasnik har rejst rundt til islamister i London, Teheran, Beirut, Lahore og Riyadh for at forstå islam som politisk ideologi, hvilket samfund ønsker islamisterne og hvad vil der ske med os som ikke er muslimer. Han spørger er der plads til os ikke muslimer i islamiske stater med shialovgivning, kan vi leve sammen?

Ud af rejserne og de mange samtaler er der kommet en meget interessant og meget aktuel bog. Et af bogens tilbagevendende områder er retfærdighed, og Martin Krasnik (og læseren gennem ham) sander, at retfærdighed opfattes meget forskelligt alt efter hvilken tro og kultur man man lever i. Mange af de interviewede som Martin Krasnik snakker med på sine rejser har fået hele eller dele af deres uddannelse i vestlige lande og de læser engelske og amerikanske magasiner; men har alligevel en opfattelse af verden som lægger langt fra den Martin Krasnik (og mange danskere) har.

Islam - religion eller ideologi?



"Så spørger han igen: "Er du jøde?"
Jeg taber kniven ned på min tallerken: "Nej, nej, jeg er bare ... jeg mener, jeg er ikke religiøs ... slet ikke..."
Han ignorerer mine håbløse benægtelser og dæmper stemmen endnu mere:
"Sig det aldrig til nogen." Han læner sig frem, så vores ansigter er få centimeter fra hinanden. Han sveder også. "Afslør det ikke. Aldrig!" Og imens han sætter sig brat tilbage i stolen fastholder han mine øjne og mumler: "Husk Daniel Pearl""

Inden Martin Krasnik rejser af sted til nye lande hører vi lidt om hvordan han arbejder for at få aftale i de lande han vil besøge, og vi hører hvordan både Martin selv og ikke mindst hans kone er meget utryg ved flere af rejserne. Da jeg læste disse bekymringer fik jeg det indtryk, at Martin Krasnik enten ikke elsker sin kone og deres barn, eller er drevet af en helt ekstraordinær kraft.

Selvom mange af samtalerne er meget konfrontative og følelsesladede skabte Martin Krasnik sig flere venner. Fx Mohammed Marandi fra Teheran: "»På en eller anden måde er det godt at have en ven, jeg er så uenig med«, siger jeg til ham. Han griner.
"På en eller anden måde er det godt at have en ven, der tror, han er så uenig med mig", svarer han.

Bogens største fejl består i, at Martin Krasnik dels blandet samtaler han har ført med muslimer han har mødt med tekst skrevet til os læsere. Nogle gange er der tale om gengivelse af ord og sætninger han har sagt til dem og andre gange er der tale om tanker han enten tænkte den gang eller da han skrev bogen. Det er langt fra altid til at se hvornår det er det ene og hvornår det er det andet, hvilket gør bogen rodet.

Den tidligere Deadline-studievært, nuværende USA-korrespondent for Weekendavisen og i øvrigt beton-ateist er rejst ud for at møde de stærkt religiøse muslimer - hjemme hos dem selv. Rundt i Iran, Libanon, Pakistan, Saudi-Arabien og Europa har han spurgt om politik og kærlighed, liv og død, og stillet spørgsmålet: Kan vi leve sammen i fred?

Martin Krasnik - 34 år - er journalist, uddannet cand. scient. pol.
Tidligere korrespondent og udlandsredaktør for Weekendavisen.
Fra 2002 - 2005 studievært på Deadline på DR2, hvor han blev kendt for sin kontante og engagerede stil.
Senest er han vendt tilbage til Weekendavisen, hvor han skriver om international politik og kultur.

Selvom Martin Kranik ikke fortæller om det i bogen, var han ikke alene af sted. Faktisk havde han et kamerahold med fra DR. Ud af det kom udsendelsen "På guds parti" som sendes mandag den 27. februar 2006 kl.: 21:00 på DR 2

Forfatter: Martin Krasnik
Titel: De retfærdige - En islamisk stafet
Forlag: Gyldendal
Genre: samfund, kultur, religion, overtro
Udgivelsesdato: 30. november 2005
Sider: 330
ISBN: 87-02-03968-0
Pris: 229 kr.